Tid til den første date?

Når det er tid til at date for første gang, kilder det nok lidt ekstra i maven. Godt, så er du på rette spor. Det er ikke altid så let at komme på, hvad I skal lave på den første date.

Alle er forskellige, nogle vil lave en eller anden aktivitet, andre kan lettere slappe af, hvis I sidder ned med en kop kaffe. Prøv dig frem med Firstdates datingtips. Og husk på, at det ikke er, hvad I foretager jer, der er det vigtigste, men at I tør mødes og se, om der er en spænding, som I kan udbygge på flere dates.

Nogle tips til din første date

  • Læs om den person, du skal møde. Med det mener vi ikke, at du skal researche 20 år tilbage i tiden, men de emner, I har chattet om sammen, er gode at have i baghovedet.
  • Hvis I begge holder af kaffe, kan I måske starte med at mødes på byens bedste café. At tage en kop kaffe er den hyppigste måde at mødes på den første date.
  • Passer det jer bedre at mødes om aftenen? Book bord på en god restaurant, som ikke er alt for fin.
  • Eller hvorfor ikke mødes i billardhallen? En konkurrence ansporer jer begge og gør mødet mere afslappet.
  • Hvis der ligger sne, kan slædekørsel måske være et morsomt indslag?
  • At klæde sig af på stranden føles måske ikke så bekvemt, men at soppe og sludre om naturen kan være en god ting at gøre på den første date.
  • Tag noget tøj på, som du har det godt i. Vælg ikke tøj, som du føler dig ubekvem i og kun tager på for at virke stylet.
  • Hold tiden. Giv besked, hvis du ved, at du bliver forsinket.
  • Hav ikke for store forventninger. Det kan blive et godt match, selv om det ikke straks slår gnister.
  • Har du hund? Tag daten med på en gåtur. I bevæger jer og behøver ikke sidde lige over for hinanden. Det er glimrende for generte eller rastløse.
  • Book en frokost! Så er der en naturlig sluttid, og en eventuel opfølgning kan foretages.
  • Mød hinanden over et glas vin, men vær forsigtig med alkohol. Det er nemt at tage et glas for meget, hvis du er nervøs.
  • Undgå at tage gaver med på den første date. Det kan virke lidt anstrengt.
  • Lyt. Men følg op med spørgsmål. Det får samtalen til at flyde bedre.
  • Hold øjenkontakt så godt som muligt, selv om du er nervøs.
  • Tavshed behøver ikke være noget negativt, men for en sikkerheds skyld kan det være godt at huske nogle af datens interesser, så du har noget at spørge om.
  • Har I svært ved at få samtalen indledt? Spørg om rejser. Kun få danskere synes ikke om at rejse, uanset om det er en campingweekend på Bornholm eller en surfrejse til Costa Rica.
  • Ærlighed varer længst. Visse klichéer er faktisk fornuftige at holde sig til.
  • Tilbyd at betale din del af regningen eller betal hveranden gang, hvis I køber drink i byen.
  • Vær positiv.
  • Tør være dig selv og vis din personlighed.
  • Lad eksen være fortid. Undgå til en start at tale om dine gamle forhold.
  • Hav det sjovt og husk, at alle holder af humor!
  • Føles det ikke rart, så vær ikke bange for at afbryde daten og tak for hans eller hendes tid.

Det er helt okay at kramme eller kysse hinanden efter den første date, hvis alt føles godt, men gå ikke hele vejen med det samme. I vil få masser af tid at hygge, når tiden er inde til det.

Annonce: